Skip to the content

Jod

Hvorfor er det vigtigt at få jod?

Jod er et mineral, der er nødvendigt for, at kroppen kan danne de hormoner, der regulerer stofskiftet. Jod er dermed vigtigt for kroppens vækst og udvikling. Jod er også vigtigt for immunsystemet.

Jod bliver også kaldt for et sporstof, fordi kroppen kun skal bruge nogle mikrogram om dagen.

Hvad skal jeg spise for at få jod?

Du kan finde jod i fødevarer som tang, torskelever, fisk, skaldyr, mælk og mælkeprodukter.

Salt er tilsat jod i Danmark.

Kan jeg få for lidt jod?

Mangel på jod er i dag sjældent i Danmark.

Kan jeg få for meget jod?

Hvis du spiser en almindelig kost, får du ikke for meget jod. Hvis du tager tilskud, så tag ikke mere end anbefalet.