Hvorfor er Madpyramiden ikke vegetarisk?
At spise vegetarisk kræver stor viden.
Som vegetar og særligt som veganer er du nødt til at sætte dig ind i en masse om næringsindholdet i forskellige fødevarer for at være i stand til at sikre dig, at din mad indeholder alle de næringsstoffer, din krop har brug for. Din krop har blandt andet brug for vitaminet B12, som du kun kan få fra mad fra dyr.
Det er kød, mælk og æg. Det er dog meget små mængder, som din krop har brug.
Grønt i front
De fleste danskere lader kødet styre aftensmaden, men flere og flere danskere vælger også en kødfri dag (Coop Analyse 2018).
Derfor understøtter Madpyramiden en udvikling, hvor vi ikke revolutionerer middagsbordet derhjemme fuldstændigt for at nedbringe CO2-aftrykket fra maden. Det handler i bund og grund om at spise mindre kød og flere grøntsager og bælgfrugter.
I løbet af fjorten dage vil en typisk Madpyramide-menu se således ud: 4 vegetar-dage, 2 fiskedage, 7 køddage og 1 pålægsdag.