Hvorfor er der ris i Madpyramiden?
Hvis Madpyramiden udelukkende tog udgangspunkt i klima, skulle ris være placeret i toppen af Madpyramiden. De har nemlig et højt klimaaftryk.
Vi opfatter dog ris på linje med pasta, bulgur og couscous, som er placeret i midten. Risene er dog blevet placeret i toppen af midten for at understrege, at vi skal spise dem i begrænsede mængder. Vi har valgt fuldkorn, da de er bedre end de hvide varianter.
Fuldkornsris, fuldkornspasta og fuldkornsbulgur udgør 15 % af pyramidens midte.