Skip to the content

Fisk og skaldyr

Fisk og skaldyr ligger i toppen af Madpyramiden. Variér mellem de fede og de magre typer fisk.

Hvad er fisk godt for?

Fisk har et højt indhold af vigtige næringsstoffer. Fisk er særligt rige på D-vitamin, jod og selen. Især de fede fisk indeholder også sunde fiskeolier  de såkaldte n-3 fedtsyrer.

Mange får for lidt D-vitamin, jod og muligvis også selen. Hvis du spiser 350 gram fisk om ugen, får du mere D-vitamin, men det kan være svært at få nok gennem maden alene.

Fisk kan være fede og magre, mens skaldyr normalt er fedtfattige. Magre fisk indeholder mindre end to gram fedt pr. 100 gram, mens fede fisk indeholder mere end 8 gram fedt pr. 100 gram. Fisk er generelt relativt fedtfattige.

Hvilke fisk skal jeg spise?

Variér mellem de fede og de magre typer fisk. Fede fisk er for eksempel makrel, sild og laks, mens magre fisk kan være torsk, rødspætte og sej.

Både fersk, frossen og fisk på dåse er godt for dig. Vitaminer og mineraler forsvinder ikke, fordi fisk bliver frosset. Smagen kan dog variere mellem frosne fisk.

For at sikre, at den fisk du spiser er bæredygtig, kan du gå efter at:

  • vælge vildt fangede fisk og skaldyr med MSC-mærket. Mærket er din garanti for, at fisken er fanget på en bæredygtig og miljøvenlig måde
  • vælge opdrættede fisk og skaldyr med ASC-mærket. Mærket er din garanti for, at fisken er produceret på en bæredygtig og miljøvenlig måde
  • undgå fisk og skaldyr, der er truet af udryddelse, som for eksempel ål eller blåfinnet tun. Se i øvrigt linket til Coops krav til bæredygtige fisk og skaldyr nedenfor.

Fede fisk kan holde sig i fryseren i cirka 3 måneder, mens magre fisk kan blive frosset ned i op til 6 måneder. Fede fisk kan komme til at smage harsk, hvis de ligger for længe i fryseren. 

Optø frosne fisk og skaldyr i køleskabet. Så bevarer de smagen og kvaliteten bedst. 

Hvor meget fisk og skaldyr bør jeg spise?

Spis 350 gram fisk og skaldyr om ugen. Det svarer til at spise fisk mindst to gange om ugen til aftensmad og flere gange om ugen som pålæg. Mindst 200 gram skal være fed fisk som sild, laks, makrel og ørred.

350 gram kan på en uge for eksempel være:

  • 2 fiskefrikadeller
  • 1 laksesteak
  • 1 skive rugbrød med makrel 
  • 1/2 skive rugbrød med fiskefilet

Eller:

  • 1 torskesteak
  • 1 laksesteak
  • 1 skive rugbrød med torskerogn
  • 1/2 skive rugbrød med fiskefilet 

Der er større fordele ved at spise både flere og forskellige slags fisk, end der er risiko ved forurening af fx dioxin og kvivsølv.

Spiser du meget fisk, så vælg de magre fisk eller fisk, der er opdrættet. De indeholder mindre af de farlige tungmetaller.

Børn og gravide bør ikke spise store rovfisk

Kvinder, der er gravide, ammer eller planlægger graviditet, skal helst undgå at spise store rovfisk. Det samme gælder for børn i alderen 0-14 år.

Det skyldes, at rovfiskene kan have et højt indhold af kviksølv. Kviksølvet kan skade udviklingen af fosterets og børns hjerner.  Selv et lille indtag af de store rovfisk kan give kroppen kviksølv i skadelige mængder.

Rovfisk er fx rokke, helleflynder, oliefisk (escolar), sværdfisk, sildehaj, gedde, aborre, sandart og tun, fx tunbøffer.

Dåsetun bliver for det meste lavet af små tunfisk. Derfor har dåsetunen et lavt indhold af kviksølv. Der er dog undtagelser. Hvis dåsetunen kommer fra større fisk, som fx hvid tun eller albacoretun, kan den indeholde for meget kviksølv.

Gravide, ammende og børn i alderen 3-14 år anbefales derfor højest at spise 1 almindelig dåse tun om ugen. De bør helt undgå dåser med hvid tun eller albacoretun.

Børn under 3 år bør slet ikke spise tun på dåse. Barnets hjerne udvikler sig meget i de første leveår, og er derfor meget følsom og letpåvirkelig. Derudover har små børn en lille kropsvægt. Det betyder, at de kan tåle en meget lille mængde kviksølv, og selv et lille indtag af dåsetun vil derfor kunne give et for stort indtag af kviksølv.

Er fisk og skaldyr klimavenlige?

Der er stor variation i klimaaftrykket fra fisk og skaldyr. Der er forskel på, hvilken art du køber, hvor den er fanget, om fisken er hel eller fileteret, og om der er tale om frossen eller fersk fisk. Hele fisk har et mindre klimaaftryk end fileterede fisk. Det samme gør sig gældende for ferske fisk og skaldyr, der er mere klimavenlige end de frosne varianter, da frysefaciliteter kræver store mængder energi.

Generelt har fisk et klimaaftryk på mellem ca. 0,2 og 3 kg CO2-ækvivalender pr. kg produkt* **. Eksempelvis er klimaaftrykket fra makrel ca. 0,2 kg CO2-ækvivalender pr. kg produkt*, mens klimaaftrykket fra torsk er ca. 3 kg CO2-ækvivalender pr. kg produkt* **.

Der er dog en type fisk, hvor klimaaftrykket ligger over dobbelt så højt som for andre fisk, nemlig fladfisk, som fx rødspættefilet. Årsagen er blandt andet fangstmetoden. Klimaaftrykket fra fladfisk er på ca. 7 kg CO2-ækvivalender pr. kg produkt*.

Blåmuslinger har et særligt lavt klimaaftryk med ca. 0,08 kg CO2-ækvivalenter pr. kg produkt*. Rejer har et højere klimaaftryk, 3 kg CO2-ækvivalender pr. kg produkt for rejer på køl og 10 kg CO2-ækvivalender pr. kg produkt for rejer på frost*. Hummer har det største klimaaftryk på 20 kg CO2-ækvivalenter pr. kg produkt*.

Ser man bort fra fladfisk, frosne rejer og hummer, er de fleste typer af fisk og skaldyr altså gode alternativer til kød, hvis man vil spise mere klimavenligt. Særligt mindre fisk som makrel og sild samt muslinger har et betydeligt lavere klimaaftryk.

*Henrik Saxe, 2019. LCA-beregner.
**Concito.

................................................................................................................................................................................................

Læs mere