Skip to the content

Fisk og skaldyr

Fisk og skaldyr ligger i toppen af Madpyramiden. Variér mellem de fede og de magre typer fisk.

Hvad er fisk godt for?

Fisk har et højt indhold af vigtige næringsstoffer. Fisk er særligt rige på D-vitamin, jod og selen. Især de fede fisk indeholder også sunde fiskeolier  de såkaldte n-3 fedtsyrer.

Mange får for lidt D-vitamin, jod og muligvis også selen. Hvis du spiser 350 gram fisk om ugen, får du mere D-vitamin, men det kan være svært at få nok gennem maden alene.

Fisk kan være fede og magre, mens skaldyr normalt er fedtfattige. Magre fisk indeholder mindre end to gram fedt pr. 100 gram, mens fede fisk indeholder mere end 8 gram fedt pr. 100 gram. Fisk er generelt relativt fedtfattige.

Hvilke fisk skal jeg spise?

Variér mellem de fede og de magre typer fisk. Fede fisk er for eksempel makrel, sild og laks, mens magre fisk kan være torsk, rødspætte og sej.

Både fersk, frossen og fisk på dåse er godt for dig. Vitaminer og mineraler forsvinder ikke, fordi fisk bliver frosset. Smagen kan dog variere mellem frosne fisk.

  • Vælg fisk og skaldyr med MSC-mærket. Mærket er din garanti for, at fisken er fanget på en bæredygtig og miljøvenlig måde.
  • Vælg ikke fisk og skaldyr, der er truet af udryddelse:
    • Haj, havkat, havtaske, helleflynder, rødfisk, sværdfisk, tilapia, tun(bøffer), tigerrejer/kæmperejer, viktoriabras, ål og torsk, der ikke stammer fra Barentshavet eller den østlige Østersø.

Fede fisk kan holde sig i fryseren i cirka 3 måneder, mens magre fisk kan blive frosset ned i op til 6 måneder. Fede fisk kan komme til at smage harsk, hvis de ligger for længe i fryseren. 

Optø frosne fisk og skaldyr i køleskabet. Så bevarer de smagen og kvaliteten bedst. 

Hvor meget fisk og skaldyr bør jeg spise?

Spis 350 gram fisk og skaldyr om ugen. Det svarer til at spise fisk mindst to gange om ugen til aftensmad og flere gange om ugen som pålæg. Mindst 200 gram skal være fed fisk som sild, laks, makrel og ørred.

350 gram kan på en uge for eksempel være:

  • 2 fiskefrikadeller
  • 1 laksesteak
  • 1 skive rugbrød med makrel 
  • 1/2 skive rugbrød med fiskefilet

Eller:

  • 1 torskesteak
  • 1 laksesteak
  • 1 skive rugbrød med torskerogn
  • 1/2 skive rugbrød med fiskefilet 

Der er større fordele ved at spise både flere og forskellige slags fisk, end der er risiko ved forurening af fx dioxin og kvivsølv.

Spiser du meget fisk, så vælg de magre fisk eller fisk, der er opdrættet. De indeholder mindre af de farlige tungmetaller.

Børn og gravide bør ikke spise store rovfisk

Kvinder, der er gravide, ammer eller planlægger graviditet, skal helst undgå at spise store rovfisk. Det samme gælder for børn i alderen 0-14 år.

Det skyldes, at rovfiskene kan have et højt indhold af kviksølv. Kviksølvet kan skade udviklingen af fosterets og børns hjerner.  Selv et lille indtag af de store rovfisk kan give kroppen kviksølv i skadelige mængder.

Rovfisk er fx rokke, helleflynder, oliefisk (escolar), sværdfisk, sildehaj, gedde, aborre, sandart og tun, fx tunbøffer.

Dåsetun bliver for det meste lavet af små tunfisk. Derfor har dåsetunen et lavt indhold af kviksølv. Der er dog undtagelser. Hvis dåsetunen kommer fra større fisk, som fx hvid tun eller albacoretun, kan den indeholde for meget kviksølv.

Gravide, ammende og børn i alderen 3-14 år anbefales derfor højest at spise 1 almindelig dåse tun om ugen. De bør helt undgå dåser med hvid tun eller albacoretun.

Børn under 3 år bør slet ikke spise tun på dåse. Barnets hjerne udvikler sig meget i de første leveår, og er derfor meget følsom og letpåvirkelig. Derudover har små børn en lille kropsvægt. Det betyder, at de kan tåle en meget lille mængde kviksølv, og selv et lille indtag af dåsetun vil derfor kunne give et for stort indtag af kviksølv.

Er fisk og skaldyr klimavenlige?

Vælg ferske fisk og skaldyr frem for frosne. Der er nemlig stor variation i klimaaftrykket for fisk.

Generelt har ferske fisk og skaldyr et klimaaftryk på mellem 1 og 3 kilo CO2-ækvivalenter pr. kilo produkt, mens frosne fisk og skaldyr har et større klimaaftryk på mellem 3 og 10 kilo CO2-ækvivalenter pr. kilo produkt.

Hummer har det største klimaaftryk på 20 kilo CO2-ækvivalenter pr. kilo produkt. 

................................................................................................................................................................................................

Læs mere