Fjerkræ
Fjerkræ er en god kilde til protein
Fjerkræ er en god kilde til protein og indeholder blandt andet B-vitaminer og mineralerne kalium og fosfor. And, gås og vilde fugle som duer er også gode kilder til jern.
Fjerkræ er som hovedregel magert. Det vil sige, at det indeholder mindre end 10 gram fedt pr. 100 gram. Derfor kan du vælge den type fjerkræ, du bedst kan lide. Men spis gerne forskellige typer af fjerkræ.
Fjerkræ uden skind er fedtfattigt, mens skindet kan indeholde meget fedt. Derfor anbefales du primært at spise fjerkræ uden skind.
Brystkød uden skind fra kylling, kalkun og and indeholder mellem 1 og 4 gram fedt pr. 100 gram råt kød, mens kødet fra lårene uden skind indeholder lidt mere fedt, mellem 2 og 8 gram fedt pr. 100 gram.
Hvor meget kylling, and, kalkun og andet fjerkræ skal jeg spise?
Spis maksimum 50 gram fjerkræ om dagen. De 50 gram er i rå vægt. Hvis du steger eller på anden måde tilbereder dit kød eller spiser fjerkræ som pålæg, bliver mængden mindre, cirka 35 gram om dagen.
På ugebasis svarer det til cirka 350 gram fjerkræ i rå vægt og 250 gram fjerkræ i tilberedt vægt.
I rå vægt (pålæg undtaget) svarer 350 gram på ugebasis for eksempel til:
- 1 kyllingebryst
- 1 andelår
- 1 skive rugbrød med pålæg
Eller:
- 1/2 andebryst
- 2 kyllingelår
- 2 skiver rugbrød med pålæg
Eller:
- 1 kalkunschnitzel
- 1 helt kyllingelår
- 3 skiver rugbrød med pålæg
................................................................................................................................................................................................
Er kylling, and, kalkun og andet fjerkræ klimavenligt?
Vælg lyst kød som fjerkræ frem for rødt kød. Fjerkræ har et mindre klimaaftryk end rødt kød, som for eksempel er oksekød, svinekød og lammekød.
En af grundene til, at fjerkræ er mere klimavenligt er, at fjerkræ har behov for langt mindre foder og vand end de firbenede dyr. Samtidig omsætter fjerkræ deres foder mere effektivt. Hertil kommer, at fjerkræ ikke producerer metan som for eksempel køer og får, hvilket er en betydelig årsag til, at netop køer og får har et højere klimaaftryk.
Klimaaftrykket fra kylling varierer fra ca. 4-8 kg CO2-ækvivalenter pr. kg kød* **.
Sammenligner du det med oksekød, er der en betydelig forskel at se. Klimaaftrykket fra oksekød varierer nemlig fra ca. 36-85 kg CO2-ækvivalenter pr. kg kød* **.
Vælger man fjerkræ fremfor for eksempel oksekød belaster man altså klimaet betydeligt mindre.
*Henrik Saxe, 2019. LCA-beregner.
**Concito.
................................................................................................................................................................................................