Skip to the content

Frugter og bær

Frugter og bær ligger i midten af Madpyramiden. Både friske og frosne frugter og bær er fyldt med vitaminer, mineraler og fibre.

Frugter og bær er rige på vitaminer og mineraler

Frugter og bær er fattige på fedt og kalorier og indeholder næsten alle vitaminer og mineraler, blandt andet C-vitamin, E-vitamin og kalium. Frugt indeholder også kostfibre.

Spis forskellige slags frugter og bær i løbet af ugen, da frugter og bær er fattige på kalorier og rige på vitaminer, mineraler og fibre.

Både friske og frosne frugter og bær er fyldt med vitaminer, mineraler og fibre.

Hvor meget frugt bør jeg spise? 

Spis 300 gram frugt hver dag, men ikke mere. I stedet for et stykke frugt kan du drikke et glas juice. 3 glas juice kan dog ikke erstatte 300 gram frugt.

4-10-årige børn anbefales at spise 150-250 gram frugt hver dag. Jo ældre børn er, jo mere frugt bør de spise. 

Eksempler på 100 gram frugt:

  • 1/2 mango 
  • 1/2 halv grapefrugt
  • 1 æble
  • 1 pære
  • 1 lille appelsin
  • 1 banan
  • 1 fersken
  • 1 glas frugtjuice
  • 1 nektarin
  • 1 stor båd melon
  • 1,5 dl friske eller frosne bær
  • 1,5 dl vindruer
  • 2 skiver ananas
  • 2 friske figner
  • 2 kiwier
  • 2 klementiner eller mandariner
  • 3 mellemstore blommer

Juice indeholder vitaminer og mineraler, men også meget sukker i form af frugtsukker. Faktisk indeholder juice lige så meget sukker som saftevand og sodavand.

Juice mætter dårligere og er mere kalorietæt end frugter og bær. Derfor bør juice kun være en lille del af en sund og varieret kost.

Hvordan kan jeg få frugt i min kost?

  • Morgenmad: Brug frugter og bær på din morgenmad, fx pære, æble, banan, mandarin, hindbær, jordbær eller melon.
  • Frokost: Brug frugt som pålæg på brød, fx banan, jordbær, kiwi eller æble. Du kan også bruge frugt som dessert til frokosten.
  • Aftensmad: Brug frugter og bær i salaten eller i den varme ret, fx æbler, pærer, mango. Du kan også spise frugt som dessert – fx frugtsalat.
  • Mellemmåltider: Spis frugt og bær som en hurtig og nem snack.

Er frugt klimavenligt?

Friske frugter og bær har generelt et lille klimaaftryk på under 1 kg CO2-ækvivalenter pr. kg råvare* **. Frosne frugter og bær påvirker klimaet lidt mere end de friske, da det koster energi at fryse råvarerne ned.

Klimaaftrykket fra danske varianter som æbler og pærer er en smule mindre sammenlignet med for eksempel vindruer og bananer. Dette skyldes, at frugten ikke skal transporteres så langt. Når det er sagt, er det dog sådan, at selvom frugten kommer langvejs fra, så er klimabelastningen stadig så lille, at det ikke betyder så meget i det store hele. Dette skyldes, at transporten med skib ofte er så effektiv, at der ikke er tale om en betydelig stigning i klimaaftrykket. Mange importerede frugter som appelsin, kiwi og fersken er derfor også gode valg.

Hvis man alligevel vil vælge de mest klimavenlige varianter, kan man med fordel gå efter frugter og bær fra Europa. Samtidig er det vigtigt at overveje, hvornår hvilke frugter og bær er i sæson. Køber man for eksempel jordbær i december måned, kommer de fra et drivhus, som bliver opvarmet. Dette kræver store mængder energi og klimaaftrykket stiger derfor. Det er derfor altid det mest klimavenlige at vælge frugter og bær fra friland og dermed også frugter og bær i sæson.

*Henrik Saxe, 2019. LCA-beregner
**CONCITO

................................................................................................................................................................................................

Læs mere