Både ja og nej.
Måltiderne er lavet, så 3 mellemmåltider og 3 hovedmåltider giver din krop præcis dét et gennemsnitligt barn og en gennemsnitlig voksen har brug for.
Madplanerne er lavet, så du i løbet af en uge får alle de vitaminer, mineraler og kalorier, du skal bruge, samtidig med at du spiser mere klimavenligt.
Men når det så er sagt, så kan du sagtens bytte rundt i mellem forslagene på hhv. mellemmåltiderne og hovedmåltiderne.
Det betyder, at et mellemmåltid kan byttes ud med et andet mellemmåltid. Og det samme med hovedmåltiderne - det skal bare helst være en ret af samme "slags". Forklaring følger:
Madpyramiden-madplanerne er bygget op, så du både får kød, fisk, kylling og kødfri dage. Både af hensyn til klimaet, men også af hensyn til din krop og de næringsstoffer, der er i de forskellige madvarer.
Derfor skal du helst erstatte en fiskeopskrift med en anden fiskeopskrift, en vegetaropskrift med en anden vegetaropskrift, osv.
Der er også generelt flere kalorier i aftensmaden sammenlignet med frokost og morgenmad. Derfor skal du helst erstatte et aftenmåltid med et andet aftenmåltid, osv.
Mellemmåltiderne om eftermiddagen er generelt lidt større end portionerne til mellemmåltiderne om formiddagen og om aftenen.
Derfor kan du ikke så godt erstatte et formiddags-mellemmåltid med et eftermiddags-mellemmåltid. Så risikerer du at komme til at spise for meget i løbet af en dag.
Du kan derfor sagtens vælge et andet mellemmåltid, end planen foreslår, så længe du bare vælger ét indenfor den samme kategori.
En sund kost skal også kunne fungere derhjemme, og hvis der er en ret, I ikke har lyst til at lave, vælger I selvfølgelig bare en anden.