Skip to the content

Sådan gør du maden mere grøn

Pasta med linsesovs er et eksempel på en klimavenlig udgave af den klassiske ret spaghetti med kødsovs

Man behøver hverken at blive veganer eller på anden måde revolutionere middagsbordet derhjemme for at nedbringe CO2-aftrykket fra maden. Mange af de retter, som vi laver hverdag, kan nemt tilpasses, så de er mere klimavenlige. Og det behøver hverken at gå ud over smagen, sundheden eller økonomien.

................................................................................................................................................................................................

Udled 1/5 mindre CO2 med en linsesovs

Tag en klassisk spaghetti med oksekød, grøntsager, tomatsovs og revet ost på toppen. Hvis du erstatter 450 gram hakket oksekød i sovsen med røde linser, så udleder du kun 1/5 CO2 i  dit indkøb.

Du kan spare klimaet for 80% CO2, hvis du vælger den klimavenlige udgave af retten spaghetti med kødsovs.

Da du kun bruger halvdelen af linserne i din ret, så bliver klimabelastningen endnu mindre, hvis du sammenligner de to færdige retter. Her udleder du kun 1/8 CO2 i forhold til den med oksekød. Og så er der også penge at spare, når man skifter kødet ud med grøntsager eller linser. Se blot de to boner (vejledende priser fra 2019)

................................................................................................................................................................................................

Gør kødfri dig mæt?

Hver tredje mand mener, at kødfrie retter mætter mindre end retter med kød. Det viser en Coop analyse fra februar 2019. Men hvis man erstatter kødet med linser eller bønner, så kan man sagtens blive mæt.

De to spaghetti-retter her indeholder samme energimængde og mængde kulhydrat. De to retter mætter altså lige godt! Retten med linser indeholder 13 % mindre protein, men vi danskere mangler generelt ikke protein.

Kødfri retter mætter mindre end retter med kød, Coop Analyse 2019

................................................................................................................................................................................................

Gør kødfri dig sundere?

Spaghetti med linsesovs indeholder 1/3 mindre fedt og den har halvanden gang flere kostfibre. Så den kødfrie ret gavner din sundhed, og kostfibrene mætter samtidigt. Sørg dog altid for at bruge en masse smagsgiver i form af krydderier og krydderurter til at give dine retter smag. Brug også gerne bouilloner eller lignende smagsgiver for at give retten uden kød en masse smag.

................................................................................................................................................................................................

Hvilke andre hverdagsretter kan jeg gøre bedre for klimaet?

Ud over spaghetti bolognese, så kan du også få en klimabesparelse ved at skifte mørkt kød såsom oksekød ud med lyst kød såsom kyllingekød. Den største klimabesparelse får du, hvis du bruger bønner.

  • Burger med bønnebøf i stedet for oksekød. Spar 13 gange CO2
  • Boller i karry m. linser i stedet for svinekød. Spar 3 gange CO2
  • Lasagne med grøntsager i stedet for oksekød. Spar 6 gange CO2

................................................................................................................................................................................................