Skip to the content

rabarber

Anvendelse

Rabarber er en grøntsag, men vi regner den i almindelighed for en frugt, selv om den aldrig spises rå. Vær gavmild med sukkeret, når du koger eller bager den, for sukker fremtryller rabarberens velkendte sursøde smag. Rabarberkompot giver rygrad til cremen og de søde makroner i en rabarbertrifli, men smager også glimrende til kød, fisk og kylling. Lad evt. kardemomme, vanilje, ingefær og andre krydderier skabe spil i rabarberkompotten. Brug også rabarber i tærter, is, grød, marmelade og andre søde retter, der har brug for lidt syrlig kant. Prøv rabarber i en cheesecake, eller tilsæt hakkede mandler og hvid chokolade til en rabarberkage.

Opbevaring

Rabarber opbevares bedst i køleskabet. Fjern straks rabarberens blade efter plukning, så holder den sig sprød længere. Frys rabarber i mindre stykker eller som kompot.

Sæson

Rabarber er tegn på forår, og du kan købe dem friske fra maj til midsommer. Køb evt. lidt ekstra og frys dem ned til senere på året.