Du kan få hasselnødder både med og uden skal.
hasselnødder
Kendetegn
Ernæring
Du finder hasselnødder i midten af madpyramiden. Hasselnødder har et højt indhold af protein og kostfibre, som gør din krop mæt og holder gang i din fordøjelse. Proteinerne fungerer også som kroppens byggesten til dine muskler og væv. De har også et højt indhold af ”de sunde fedtstoffer” fra planter, men derfor også et højt fedtindhold. Derfor indeholder hasselnødder rigtig meget energi, så du bør ikke spise nødderne i store mængder. Hasselnødder er en god kilde til vitamin E, som styrker dit immunforsvar. De har også et højt indhold af flere af B-vitaminerne, som hjælper din krop med at omdanne måltidet til energi. Samtidig er hasselnødder en god kilde til en lang række af de nødvendige mineraler. Kalium, kalk, fosfor, jern, kobber, zink og mangan styrker dine knoglerne, dine musklerne, dit blodomløb og dit immunforsvar. Magnesium hjælper din krop med at optage kalk og kan hjælpe mod kramper i musklerne. Med det høje indhold af mineraler er hasselnødder et godt næringsstof-boost og et godt tilbehør til f.eks. salater og vegetarretter. Fedtindholdet i hasselnødder hjælper desuden din krop med at optage nogle af vitaminerne fra resten af måltidet. Vælg hasselnødder uden tilsat salt.
Anvendelse
Til frugt- og grønsagsretter, til nougat, i bagværk og i desserter.
Opbevaring
Hasselnødder bør opbevares tørt og mørkt, f.eks. i en tætsluttende beholder eller pose i dit køkkenskab. Opbevar aldrig nødder, kerner og frø i direkte sollys. Du kan med fordel opbevarer dem i fryseren, det forlænger holdbarheden.
Sæson
Høstes i Danmark og er i sæson fra september-oktober.
Mellemmåltid
Lav en stor portion rødbedesalat og brug resten til mellemmåltider, frokost eller aftensmad. En...
Mellemmåltid
Vælg gerne danske frugter i sæson som æbler, pærer og blommer. Top med lidt flødeskum og hakked...
Morgenmad
Kog havregrød på juice. Det giver sødme og friskhed til grøden. Drys med lidt hakkede nødder og...