Skip to the content

champignon

Anvendelse

Champignon er den mest udbredte spisesvamp og optræder i alverdens retter. Grill, bag eller steg dem med hvidløg og masser af persille. Eller vend dem rå i en olie-eddikedressing og lad dem fylde i en blandet salat. Stuv champignon i fløde, brug dem i pastasovse eller sovs til bøffer. Lad dem koge med i gryderetter, eller nyd dem i en omelet, i supper eller risotto. Champignon er lille og let, men samtidig fast og saftig og kan derfor holde til lidt af hvert.

Opbevaring

Opbevar svampe i en papirspose eller anden luftgennemtrængelig beholder i køleskabet. Svampe kan fryses, men du skal først skære svampene i skiver eller grove stykker og blanchere dem i ca. 2 minutter. Frys svampene i en frysepose eller anden beholder. De frosne svampe kan holde sig op til 1 år i fryseren. Svampene ændre farve og tekstur ved frysning og er derfor bedst egnet i gryderetter eller lignende. Svampe kan også tørres i ovnen og gemmes i en lufttæt beholder i køkkenskabet.

Morgenmad

Bagte æg med champignon og spinat

Æg, grøntsager og havregryn sikrer dig en mættende start på dagen. Suppler med rugbrød, se efte...

Aftensmad

Rødder og champignon med dijonkylling

Prioriter fjerkræ, når du vælger mad fra Madpyramidens top. Husk masser af grøntsager til.