Bulgur er knækkede hvedekerner, der er kogte og tørrede. Fuldkornsbulgur er et fuldkornsprodukt. Det betyder at hele kernen er med. Kan bruges som alternativ til ris.
bulgur
Kendetegn
Ernæring
Du finder bulgur i midten af madpyramiden sammen med kornprodukterne. Bulgur er en god kilde til energi, og de har et højt indhold af kostfibre og proteiner. Kostfibrene gør din krop mæt, og holder gang i din fordøjelse. Proteinerne er byggesten til dine muskler og væv, og gør også din krop mæt. Du kan både få poleret bulgur og fuldkornsbulgur. Vælg fuldkornsbulgur, så får du det højeste indhold af kostfibre. Bulgur og fuldkornsbulgur er en god kilde til mineralerne fosfor, jern og zink, som styrker dine knogler og dit blodomløb. Derudover har de et højt indhold af mineralet magnesium, som hjælper din krop med at optage kalk, og som kan afhjælpe kramper i musklerne. Bulgur indeholder gluten.
Anvendelse
Kog eller damp bulgur efter anvisningen på pakken. Brug dem i salater, supper eller som tilbehør til kød eller fisk. Bulgur er værdsat for sin nøddeagtige smag og er forankret i Mellemøsten og Nordafrika. Bulgur er knækkede hvedekorn og laves typisk på durumhvede. Nyd dem som tilbehør til kød eller fisk, i salater, i gryderetter, supper eller desserter. Bulgur er nemme i køkkenet og hurtigere at tilberede end ris. Tomat, mynte, citron, olie og persille klæder bulgur og er uundværlige i den klassiske salat tabbouleh. Spark til bulgur med chili, hvidløg, koriander eller spidskommen. Mango, tørrede abrikoser, grillede auberginer, kerner og nødder klæder også bulgur.
Opbevaring
Bulgur bør opbevares tørt og mørkt, f.eks. i dit køkkenskab. Opbevar aldrig bulgur i direkte sollys. Kogt bulgur og andre madrester kan holde sig ca. 4 dage i køleskabet. Pak madresterne ind i en tætlukkende beholder.
Frokost
En lækker salat med fisk. God i madpakken eller til at nyde derhjemme.
Aftensmad
Vælg grove grøntsager som blomkål og smag til med friske krydderurter. Laks er en fed fisk, som...
Frokost
Bland bulgur og lidt svinekød i salaten og få et mættende frokostmåltid. Husk at vælge fuldkorn...