Boller med banan og chokolade
Bag de her lækre boller med banan og chokoladestykker, og server dem som et nemt og lækkert mellemmåltid.
Ingredienser
14 boller
-
banan
-
50 gmørk chokolade
-
3 dlvand
-
25 ggær
-
1 dlyoghurt
-
1 spskrapsolie
-
1 spsksukker
-
1 tsksalt
-
150 ghavregryn
-
500 ghvedemel
Pensling
-
æg
-
1 spskvand
-
1Bagetid: ca. 15 min. ved 225 grader (varmluft).
-
2Skræl bananerne, og mos dem med en gaffel. Kom dem op i en skål sammen med vand og gær, og rør rundt, til gæren er opløst.
-
3Kom yoghurt, olie, sukker, salt og havregryn i skålen, og rør rundt.
-
4Tilsæt melet lidt efter lidt. Det er ikke sikkert, du skal bruge det hele, og den kan også være, du skal bruge lidt ekstra. Det afhænger af størrelsen på de bananer, du har brugt.
-
5Ælt dejen godt sammen med en grydeske. Dejen skal være lidt klistret.
-
6Hak chokoladen, hvis du ikke bruger chokoladeknapper, og ælt den ind i dejen.
-
7Dæk skålen til med et låg eller husholdningsfilm, og stil dejen til hævning et lunt sted i ca. 1 ½ time.
-
8Dyp 2 spiseskeer i et glas med vand, og brug dem til at tage en klump dej op af skålen. Form den til en bolle, og sæt den på en bageplade beklædt med bagepapir.
-
9Fortsæt på samme måde med resten af dejen, så du i alt får ca. 14 boller. De fylder to bageplader i alt.
-
10Tænd ovnen på 225 grader varmluft.
-
11Lad bollerne efterhæve, mens ovnen varmer op.
-
12Bland bland æg og vand sammen i et glas, og pensl det første hold boller med blandingen.
-
13Placér bagepladen på den midteste rille i ovnen, og bag bollerne i ca. 15 minutter. Du skal kun bage én plade ad gangen.
-
14Lad bollerne køle af på en bagerist.
-
Tip
Opskriften er inspireret af Anne Ravn, Grove Løjer.
Bollerne er færdige, hvis det lyder hult, når du banker dem let i bunden. Bollerne kommer til at smage endnu bedre, hvis du lader dem hæve i køleskabet natten over. Hvis du gør det, skal du kun bruge 10 g gær.