Skip to the content

valnødder

Kendetegn

Du kan få valnødder både med og uden skal. Valnødder er store, runde og meget ujævne.

Ernæring

Du finder valnødder i midten af madpyramiden. Valnødder har et højt indhold af protein, som gør din krop mæt og fungerer som kroppens byggesten til dine muskler og væv. De har også et højt indhold af ”de sunde fedtstoffer” fra planter, men derfor også et højt fedtindhold. Derfor indeholder valnødder meget energi, så du bør ikke spise nødderne i store mængder. Valnødder er en god kilde til B-vitaminerne, som hjælper din krop med at omdanne måltidet til energi. Heraf har de især et højt indhold af folat, som hjælper din krop med at vedligeholde dine røde blodceller og dit DNA. Valnødder er også en god kilde til en lang række af de nødvendige mineraler: kalk, jern, zink og fosfor styrker dine knoglerne og hjælper din krop med at holde dit energiniveau højt. Magnesium hjælper din krop med at optage kalk og kan hjælpe mod kramper i musklerne. Kalium og mangan styrker hhv. dit blodomløb og dit immunforsvar. Med det høje indhold af mineraler er valnødder er et godt næringsstof-boost og et godt tilbehør til f.eks. salater og vegetarretter. Fedtindholdet i nødderne hjælper desuden din krop med at optage nogle af vitaminerne fra resten af måltidet.

Anvendelse

Spis valnødder som de er, eller brug dem i salater, for eksempel waldorfsalat eller rødkålssalat, som drys på en grøn salat, i brød, kager, desserter og konfekt.

Opbevaring

Valnødder bør opbevares tørt og mørkt, f.eks. i en tætsluttende beholder eller pose i dit køkkenskab. Opbevar aldrig nødder, kerner og frø i direkte sollys. Du kan med fordel opbevarer dem i fryseren, det forlænger holdbarheden.