Kastanjer må ikke blive forvekslet med hestekastanjer. Hestekastanjer er de almindeligste kastanjer i Danmark, og hestekastanjer kan ikke spises.
kastanje
Kendetegn
Ernæring
Du finder kastanjer i midten af madpyramiden. Kastajner er en nød. De har et højt indhold af kostfibre, som gør din krop mæt og holder gang i din fordøjelse. Kastanjer indeholder også en del af “de sunde fedtstoffer” fra planter, men sammenlignet med andre nødder, har kastanjer et lavt fedtindhold. Kastanjer er en god kilde til vitamin B6 og thiamin, som begge hjælper din krop med at omdanne måltidet til energi. Samtidig er kastanjer en god kilde til mineralerne kalium og fosfor, som styrker dit blodomløb og dine røde blodceller. De har også et højt indhold af mangan og magnesium, som hhv. styrker dit immunforsvar og kan hjælpe mod kramper i musklerne. Magnesium hjælper desuden din krop med at optage kalk fra resten af måltidet.
Anvendelse
Skær et kryds i den spidse ende, og bag eller rist kastanjerne. Lav for eksempel kastanjepuré, det passer godt til vildt. Du kan også spise varme kastanjer som de er med smør og salt. Kastanjer har en sødlig, aromatisk smag.
Opbevaring
Kastanjer bør opbevares mørkt og køligt, f.eks. i bunden af dit køkkenskab. Her kan de holde sig i ca. 2 uger. Efter tilberedning bør kastanjerne opbevares på køl eller fryses. Utilberedte kastanjer kan også fryses.
Sæson
Høstes i Danmark: Oktober-december.