Skip to the content

skæreost

Kendetegn

Ost bliver lavet af mælk. Til et kilo ost bliver der brugt cirka ti liter mælk. Nogle skæreoste har et højt indhold af fedt, mens andre indeholder mindre fedt. Jo længere tid en ost har lagret, jo stærkere bliver den.  For at mælk kan blive til ost bliver mælken blandt andet tilsat mælkesyrekultur, løbe og calciumklorid.

Opbevaring

Opbevar ost i køleskabet indpakket i vokset madpapir. Det giver osten mulighed for at ånde i modsætning til indpakning i stanniol, film eller lukkede beholdere. Skiveskåret ost bør opbevares i den købte emballage. Ost kan fryses, men ved frysning standses ostens modningsproces, og frysningen kan derfor være skyld i kvalitetsforringelse. Frys ost i mindre stykker og optø dem i køleskabet før brug.

Ernæring

Skæreost indeholder fedt og protein og meget lidt kulhydrat. Skæreost indeholder blandt andet vitaminet B12 og mineralerne calcium, fosfor, zink, jod og selen.