Skip to the content

majs

Kendetegn

Gul og kraftig. Stive dækblade og tråde. Babymajs eller fingermajs er små uudviklede majskolber.

Ernæring

Majs indeholder 2,8 gram kostfiber pr 100 gram. Majs er derfor en grov og ikke en fin grøntsag. Majs indeholder blandt andet A- og B-vitaminer samt mineralerne kalium og fosfor.

Anvendelse

Fjern dækblade, tråde og den nederste del af majskolbens stok. Du kan spise majs fra majkolber rå, kogt, sauteret, grillet, ristet eller bagt. Grillede majskolber skal koges cirka 10 minutter, inden de grilles. Spis babymajs hele, rå eller kogt let.

Opbevaring

Majs lægges i køleskabets grøntsagsskuffe. Majs holder sig godt ved temperaturer på 4-6 grader. Majs kan holde 3-4 dage. Majs kan fryses, men de skal først koges i 8-10 minutter. Skær majsene fra kolben og frys dem i en frysepose. Majs på dåse kan holde sig 2-3 år i køkkenskabet. Efter åbning bør du opbevare majsene i en anden beholder i køleskabet.

Sæson

August-oktober. Frosne majs eller majs på dåse kan du få året rundt.

Frokost

Salat med majs, oliven og kylling

En mættende salat med kylling. Oliven giver smag og sunde fedtsstoffer.