græskar

Græskar smager sødt, blødt og smøragtigt. Græskar har ikke karakter og styrke i sig selv, men udfylder rollen som venligt tilbehør til kød og fyld i supper, tærter og kager. Vi har spist græskar i Danmark siden middelalderen. Så glemte vi dem igen. Men engang i 1980’erne lyste de første græskar op på danske fortrapper, og de bredte sig. Vi importerede den amerikanske Halloween. I hælene på Halloween fulgte den liflige duft af tyk, gylden græskarsuppe, og vi begyndte at bage kager og tærter med græskarfyld. Engelske nybyggere i USA brugte græskar som æbler og gjorde dem til amerikansk tradition. Græskar er karetmateriale i Brødrene Grimms eventyr om Askepot. Og et græskar kan blive rigtig stort. 335 kg. er rekorden i Danmark. Græskar indeholder A-,C- og E-vitamin og mineralerne kalium, kalcium og folsyre.

Du finder græskar nederst i madpyramiden sammen med grøntsagerne. Græskar indeholder mest vand, og har derfor et meget lavt energiindhold (meget få kalorier). Græskar er en kilde til folat, som er en af B-vitaminerne, og som styrker dine røde blodceller, immunforsvar, hud og DNA. Vær dog opmærksom på, at nogle af vitaminerne forsvinder ved tilberedning. Græskar har også et højt indhold af mineralet kalium, som styrker dit blodomløb og kan sænke dit blodtryk.

Græskar bør opbevares mørk, tørt og køligt, f.eks. i bunden af dit køkkenskab. Hvis ikke det er muligt kan du opbevare græskaret i køleskabet. Græskar kan fryses som pure. Optøet græskar kan f.eks. anvendes i bagværk og mos.