Skip to the content

forårsløg

Kendetegn

Et forårsløg ligner en miniporre eller et kæmpepurløg og er mildt, saftigt og sprødt.

Ernæring

Du finder forårsløg nederst i madpyramiden sammen med grøntsagerne. Forårsløg indeholder mest vand og har derfor et meget lavt energiindhold (meget få kalorier). De er samtidig en kilde til kostfibre, som gør din krop mæt og holder gang i din fordøjelse. Forårsløg har et højt indhold af vitamin A, C og folat, som er en af B-vitaminerne. Vitaminerne i forårsløg styrker dine øjne, immunforsvar, røde blodceller, hud og DNA. Vær dog opmærksom på, at nogle af C- og B-vitaminerne forsvinder ved tilberedning. Forårsløg er en god kilde mineralerne kalium, kalk og jern, som styrker dit blodomløb og knogler og som kan sænke dit blodtryk. Forårsløg kan desuden bidrage til din indtagelse af magnesium, fosfor og mangan, som styrker dit blodomløb og immunforsvar, kan afhjælpe kramper i musklerne og hjælper din krop med at optage kalk.

Opbevaring

Forårsløg opbevares bedst i køleskabet, hvor de kan holde sig i op til 3 uger. Opbevares de uden for køleskabet, kan de holde sig i 2-3 dage.