Skip to the content

drueagurker

Kendetegn

Drueagurk er lille, 5-10 cm, grøn og umoden. Den kaldes også for sylteagurk.

Ernæring

Drueagurken har et kostfiberindhold på 1,3 gram pr 100 gram. Drueagurker er derfor en fin og ikke en grov grøntsag. Drueagurker indeholder blandt andet mineralet fosfor.

Anvendelse

Sylt agurken. Syltede drueagurker bliver blandt andet kaldt for cornichoner. De smager dejligt som tilbehør til kødretter og pålæg.

Opbevaring

Opbevar drueagurker på køkkenbordet eller i et køligt skab. Agurker skal ikke i køleskab, da de får køleskader, hvis de opbevares for koldt. Agurker bør ikke opbevares sammen med f.eks. tomater, æbler eller citrusfrugter. Det nedsætter holdbarheden. Sæt syltede agurker i køleskabet. Brug altid en ren gaffel i glasset med syltede agurker. Sørg for at lagen hele tiden dækker agurkerne. Når glasset er åbnet, kan syltede agurker holde sig ca. 1 måned.

Sæson

August-oktober. Syltede agurker kan købes året rundt.