Skip to the content

pære

Kendetegn

Grøn, grålig eller gulnet grøn. Modne pærer er bløde og saftige, mens umodne pærer har et hvidt og hårdt frugtkød. Vælg pærer som ikke er overmodne. De modner nemlig hurtigt derhjemme.

Ernæring

Du finder pærer i midten af madpyramiden sammen med frugter og bær. Pærer indeholder mest vand, og har derfor et lavt energiindhold (få kalorier). Pærer er en god kilde til kostfibre, som gør din krop mæt og holder gang i din fordøjelse. Pærer kan bidrage til din indtagelse af vitamin C og B-vitaminet folat, som styrker dit immunforsvar, blodceller, hud og DNA. Samtidig kan pærer bidrage til din indtagelse af kalium, som styrker dit blodomløb og kan sænke dit blodtryk.

Anvendelse

Spis pæren som den er, eller brug den til desserter, ost, syltet og til bagværk.

Opbevaring

Pærer holder sig bedst i køleskab, hvor de har en holdbarhed på 1-3 uger. Ved stuetemperatur kan de holde 1-3 dage. Tag gerne frugter ud af køleskabet nogle timer inden de skal spises, da de har mindre smag, når de er kolde. Pærer ændrer konsistens ved frysning, bliver bløde og mister deres sprødhed. De er efter frysning velegnede til f.eks. mos, bagværk og smoothies. Holdbarheden afhænger af, hvor moden frugten er ved køb. Løse pærer har desuden længere holdbarhed end indpakkede pærer. Pærer udskiller, ligesom æbler, avocadoer og bananer, ethylen, som modner anden frugt. Du kan f.eks. modne en avocado ved at lægge den ved siden af pærer. Husk samtidig, at du risikerer at få overmodne frugter ved at blande de forskellige frugter i en frugtskål.

Sæson

August-december

Mellemmåltid

Grønt og frugt

Lidt grønt og frugt er et let mellemmåltid, der giver masser af vitaminer, mineraler og kostfib...

Mellemmåltid

Frugt med vaniljedip

Lidt sød, moden frugt med en lækker vaniljedip er et vitaminrigt alternativ til slik og kage. D...

Mellemmåltid

Frugtsalat med ristede mandler

Frisk frugtsalat med ristede mandler er et godt mellemmåltid sidst på aftenen. Vælg gerne frugt...