Skip to the content

Havtorn

Anvendelse

Havtornen er blevet genfundet herhjemme i forbindelse med det Nye Nordiske Køkken. Det stærkt orangegule bær egner sig godt i retter, hvor dens kraftige syrlighed kan balanceres af noget sødt i retter som syltetøj, saft eller grød. Prøv at lave juice med gulerod og havtorn eller tilsæt lidt friske havtorn i en skaldyrssalat. Havtorns helt særlige tropiske smag finder man ellers ikke i nordiske bær og frugter. Smagen af havtorn kan bidrage med nye interessante nuancer til både søde og salte retter.

Opbevaring

Kog en lækker syrlig marmelade af bærrene. Bærrene kan også fryses hele med og uden sukker. Brug eventuelt de frosne bær i smoothies eller tø bærrene op og brug dem som topping på en sød kage.

Sæson

Sensommer, september/oktober ind til den første frost. Bærrene sidder stadig på busken til langt ind i vinteren, men de begynder at gære og smager meget ubehageligt.