Skip to the content

banan

Ernæring

Du finder bananer i midten af madpyramiden sammen med frugter og bær. Bananer har et højt indhold af frugtsukker, som hurtigt kommer ind i din krop og ikke holder dig mæt så længe. Samtidig har bananer et højt indhold af energi (kalorier) og protein sammenlignet med andre frugter. Proteinerne er byggesten til dine muskler og væv, og gør din krop mæt. Bananer er en god kilde til vitamin C og B-vitaminerne B6 og folat. Vitaminerne styrker dit immunforsvar, hud, DNA og røde blodceller, og hjælper din krop med at omdanne maden til energi. Bananer har også et højt indhold af mineralerne kalium og mangan, som styrker dit blod og immunforsvar og kan sænke dit blodtryk. Bananer kan også bidrage til din indtagelse af magnesium, som hjælper din krop med at optage kalk fra resten af måltidet, og som kan afhjælpe kramper i musklerne.

Anvendelse

Bananens fyldige kød gør den til et mættende mellemmåltid, og med sin eksotiske sødme har bananen også for længst fundet sin plads i desserter og kager. Spis den rå i frugtsalat eller blend den med bær og mælk for at give fylde og smag i en smoothie. Gør bananen endnu sødere ved at bage, grille eller stege den. F.eks. med rom eller whisky, farin, smør og rosiner. Drys med kanel og mandler og spis den med flødeis. Bananer giver fylde i mange afrikanske og asiatiske retter og skaber også en fortrinlig kontrast til krydderierne i stærk mad. Modne bananer kan du mose og bruge i kager.

Opbevaring

Opbevar bananer ved stuetemperatur på køkkenbord eller i køkkenskab. Bananer skal ikke i køleskabet da det stopper modningen og forringer bananens kvalitet. Bananer kan fryses og anvendes til f.eks. frugtgrød, smoothies eller kager. Fjern skrællen inden frysning.

Morgenmad

Fuldkornsbrød med ost og marmelade

Vælg fuldkorn, når du køber brød. Fuldkorn er fyldt med vitaminer, mineraler og kostfibre. Kost...

Mellemmåltid

Frugt med vaniljedip

Lidt sød, moden frugt med en lækker vaniljedip er et vitaminrigt alternativ til slik og kage. D...

Mellemmåltid

Frugtsalat med ristede mandler

Frisk frugtsalat med ristede mandler er et godt mellemmåltid sidst på aftenen. Vælg gerne frugt...