Skip to the content

græskarkerner

Kendetegn

Græskarkerner er tørrede kerner fra græskar.

Ernæring

Du finder græskarkerner i midten af madpyramiden sammen med frø og kerner. Græskarkerner har et højt indhold af fedt og protein, som gør din krop mæt. Proteinerne er desuden byggesten til dine muskler og væv. Samtidig er græskarkerner en kilde til kostfibre, som også gør din krop mæt, og holder gang i din fordøjelse. Græskarkerner er en god kilde til vitamin E og flere af B-vitaminerne. E-vitaminerne styrker dit immunforsvar, og B-vitaminerne hjælper din krop med at omdanne måltidet til energi. Det høje fedtindhold i græskarkerner hjælper desuden din krop med at optage E-vitaminerne. Af B-vitaminerne er der især et højt indhold af folat, som hjælper din krop med at vedligeholde dine røde blodceller og dit DNA. Græskarkerner har også et højt indhold af mineralerne kalium, jern, zink, kobber, mangan og selen, som styrker dine knogler, muskler, dit blod og dit immunforsvar, og giver din krop energi. Samtidig er græskarkerner en god kilde til mineralet magnesium, som hjælper din krop med at optage kalk og kan afhjælpe kramper i musklerne.

Anvendelse

Brug græskarkerner til for eksempel brød, pastaretter, grønsagssuppe og som drys på salat.

Opbevaring

Græskarkerner bør opbevares tørt og mørkt, f.eks. i en tætsluttende beholder eller pose i dit køkkenskab. Opbevar aldrig nødder, kerner og frø i direkte sollys. Du kan med fordel opbevarer dem i fryseren, det forlænger holdbarheden.