Skip to the content

couscous

Ernæring

Du finder couscous i midten af madpyramiden sammen med kornprodukterne. Fuldkornscouscous er et fuldkornsprodukt, men polerede couscous er ikke et fuldkornsprodukt. Couscous er en god kilde til energi og har et højt indhold af protein, som er byggesten til dine muskler og væv, og som gør din krop mæt. Couscous er en god kilde til flere af B-vitaminerne, som hjælper din krop med at omdanne måltidet til energi. Heraf har de især et højt indhold af folat, som hjælper din krop med at vedligeholde dine røde blodceller og dit DNA. Samtidig indeholder couscous mineralerne kalium og fosfor, som styrker dit blodomløb og dit immunforsvar.

Anvendelse

Couscous har hjemme i det nordafrikanske køkken. Her er couscous, hvad pasta er for italienere, ris er for kinesere, og kartofler er for danskere: Hjertet i ethvert traditionelt måltid. Hæld kogende vand og salt eller bouillon over den rå couscous i en skål, og lad den trække i cirka ti minutter. Smag til med olie og evt. smør. Nemmere bliver det ikke. Spis couscous til lam på marrokansk manér, krydret med spidskommen, safran og koriander. Nyd også kold couscous blandet med tomat, mynte, citronsaft, olie, tørrede abrikoser, nødder og persille. Spis det til alt fra fjerkræ og frikadeller til fisk.

Opbevaring

Couscous bør opbevares tørt og mørkt, f.eks. i dit køkkenskab. Opbevar aldrig couscous i direkte sollys. Kogt couscous og andre madrester kan holde sig ca. 4 dage i køleskabet. Pak madresterne ind i en tætlukkende beholder.