Skip to the content

tun

Kendetegn

Tunen er en saltvandsfisk i familie med makrellen. Der er mange forskellige arter. Store tunfisk kan blive op til 4 meter, og kan veje op til 500-600 kilo. Tun vejer normalt mellem 70-110 kilo. Tun der bliver lavet til bøffer og sushi er truede, fordi efterspørgslen er meget stor. Derfor skal du ikke vælge tunbøffer eller sushi med tun. Vælg tun på dåse der er mærket med MCS-mærket. Så er du sikker på at købe tun, der kommer fra bæredygtige bestande.

Ernæring

Tun er en mager fisk med et fedtindhold på 1,1 gram pr 100 gram. Tun indeholder blandt andet vitaminerne A, D og E og mineralerne jod og selen.

Anvendelse

Du kan for eksempel bruge tun på dåse til salater og mousse. Kødet er mørkebrunt og har en karakteristisk smag.

Opbevaring

Opbevar tun så koldt som muligt. Fersk tun, som tunsteaks, skal opbevares i køleskabet mens frossen tun skal opbevares i fryseren. Fersk tun skal tilberedes sammen dag som det er købt. Indpakning i forseglet plastikbakke forlænger holdbarheden. Tun kan med fordel fryses. Optø altid tun i køleskabet. Tilberedt mad kan holde sig ca. 4 dage i køleskabet. Tun på dåse kan opbevares ved stuetemperatur i køkkenskabet. Her kan det holde sig i ca. 2-3 år. Efter åbning bør dåsen med tun opbevares på køl.