Skip to the content

regnbueørred

Kendetegn

Bliver også kaldt for forel. Det er en fersk- og saltvandsfisk. Det er almindeligt at opdrætte regnbueørred, disse bliver ofte kaldt for regnbuelaks. Fisken kan blive op til 70 centimeter og veje op til 9 kilo. Regnbueørred har fået sit navn efter det rødviolette bånd på siden af fisken. Båndet gør det let at genkende den.

Anvendelse

Spis regnbueørred dampet, kogt, stegt eller grillet. Du kan også spise dem gravet. Kødet er fast og rødligt, og har en delikat smag.

Opbevaring

Opbevar regnbueørred så koldt som muligt. Fersk fisk skal opbevares i køleskabet mens frossen fisk skal opbevares i fryseren. Fersk fisk skal tilberedes sammen dag som det er købt.Sørg altid for at den ferske fisk er frisk. Du kan se at fisken er frisk, hvis øjnene er klare og gennemsigtige, gællerne er blodrøde og uden slim, og fisken lugter frisk af hav og tang. Fisk kan med fordel fryses. Optø altid fisk i køleskabet.

Ernæring

Regnbueørred har et fedtindhold på 6,7 gram pr 100 gram. Heraf er 1,76 gram n-3 fedtsyrer Regnbueørred er dermed en halvfed fisk. Fisken indeholder blandt andet D- og E-vitamin og mineralerne jod, zink og selen.