Skip to the content

krabbe

Kendetegn

Krabben er et krebsdyr, der er bredere end den er lang. Derfor løber sidelæns,  det giver mindst vandmodstand. Krabben har to klosakse.

Anvendelse

Du kan spise krabben kogt. Det hvide krabbekød sidder i kløerne.

Opbevaring

Ferske krabber og krabbeklør kan holde sig 1-2 dage på køl. Efter tilberedning kan de holde sig endnu en dag i køleskabet. Ønsker du at fryse skaldyr er det vigtig at nedfrysningen sker hurtigt for at bevare den bedst mulige kvalitet. Skaldyr kan holde sig ca. 3 måneder på frost.

Ernæring

Krabbekød er magert med et fedtindhold på 1,8 gram pr 100 gram. Krabbekød indeholder blandt andet A- og E-vitamin og mineralerne zink, jod og selen. 
Under krabbens skjold sidder brunt krabbekød. Kødet er ikke rigtigt kød, men krabbens fordøjelsesorganer for eksempel leveren.  Krabbens fordøjelsesorganer ophober høje koncentrationer af tungmetallet cadmium. Cadmium kan give skader på nyrerne. Spis derfor ikke det brune krabbekød.  Kødet i krabbekløerne kan du derimod fint spise.