Skip to the content

hornfisk

Kendetegn

Hornfisk er en lang, tynd saltvandsfisk. Hornfisk kan blive op til 100 centimeter lang og veje omkring 1,5 kilo.

Ernæring

Hornfisk har et fedtindhold på 2,7 gram pr 100 gram. Heraf af 0,92 gram n-3 fedtsyrer. Hornfisk er dermed en halvfed fisk.  Hornfisk indeholder blandt andet E- og D-vitamin og mineralerne zink, jod og selen.

Anvendelse

Spis hornfisken stegt, grillet, pocheret, dampet, marineret eller bagt. Hornfisken er en god spisefisk, men den bliver let tør. Smagen minder lidt om makrel. Kødet er lyst, mens benene er grønne.

Opbevaring

Opbevar hornfisk så koldt som muligt. Fersk fisk skal opbevares i køleskabet mens frossen fisk skal opbevares i fryseren. Fersk fisk skal tilberedes sammen dag som det er købt. Sørg altid for at den ferske fisk er frisk. Du kan se at fisken er frisk, hvis øjnene er klare og gennemsigtige, gællerne er blodrøde og uden slim, og fisken lugter frisk af hav og tang. Fisk kan med fordel fryses. Optø altid fisk i køleskabet.