Skip to the content

Historie - hvem står bag Madpyramiden og hvordan blev den til?

Den første danske Madpyramide også kaldet Kostpyramiden blev lanceret af FDB – nu Coop – i 1976, da man ville tage et ansvar for danskernes sundhed.

FDB tog udgangspunkt i den svenske model (se nedenfor). Det er igennem årene blev til en hel serie. Når ernæringseksperternes viden om kostens betydning ændrede sig, blev der skabt en ny Madpyramide. Og senest er der taget højde for fødevares betydning for klimaudledningen. 

Tag en tur gennem Madpyramidens og dermed også de danske kostanbefalingers historie med vores tidslinje fra 1976 til i dag.

first-food-pyramid.jpg

1975

Svensk inspiration

Madpyramiden er inspireret af en lignende model i Sverige, som det svenske Kooperative Förbundet udviklede i 1975. Det var dog ikke den første pyramide, da forbundets køkkenchef Anna-Britt Angsäter (se foto) allerede i 1960 lavede de første skitser. Hun og forbundet lavede kostanbefalinger til billig og sund basiskost efter ønske fra den svenske regering, da oliekrisen kradsede i 1970'erne.

 

1976_spis_bedre.jpg

1976

Spis bedre

Den første madpyramide viser sund mad, man kan blive mæt af, og som afspejler dansk madkultur. Maden skal være til at betale for et almindeligt husholdningsbudget. Prisen på maden i bunden er i 1976 omkring 4 kroner. Madpyramiden blev lanceret som en praktisk vejledning i at sammensætte sin mad efter de dengang fem spiseråd: Spis varieret, spis mindre fedt, mindre sukker, mere groft og spis ikke for meget.
1977_børnemadpyramiden.jpg

1977

Børnemadpyramiden

I 1977 udskriver FDB en konkurrence til børn om at lave en madpyramide til børn i alderen 3-6 år. 329 børn deltog. Børnemadpyramiden indeholder mindre mængder af fødevarer i bunden end Madpyramiden for voksne. Børnepyramiden viser en sang, som synges på "I en kælder sort som kul" og "Højt fra træets grønne top". Der var også børnerim såsom: “Den brune fede sovs, som mætter, på sidebenet fast sig sætter.” Pyramiden er tegnet af Gerda Nystad.

1980_1981_sund_mad.jpg

1980/1981

Sund mad

"SUND MAD" udkommer som en efterfølger til Børnemadpyramiden. De sjove rim var lavet som klistermærker for eksempel: "Den brune fede sovs, som mætter og på sidebenet fast sig sætter", "Hvis bolsjer du spiser med vennerne, bli'r du tyk og får huller i tænderne".
1982_spis_mere_groft.jpg

1982

Spis mere groft

I 1982 udgiver FDB igen Madpyramiden. I 1982 er der fokus på, at man skal vælge groft. To skiver lyst brød og en skive grovbrød er blevet til en skive lyst brød og to skiver grovbrød. I toppen af Madpyramiden er der som noget nyt et stykke kødpålæg. Pålægget er blevet tilføjet, fordi pålæg er en stor del af den danske madpakke.
1982_grønlandske_madpyramide.jpg

1982

Den grønlandske madpyramide

Den grønlandske madpyramide er til forskel fra Madpyramiden sat på spidsen, så man foroven har den daglige basismad. Den grønlandske madpyramide indeholder fødevarer, som er almindelige og tilgængelige på Grønland. Blandt andet indgår der skibskiks, hvalkød, sortebær og rensdyrkød. De tre grønlandske kostråd var: Spis mindre sukker, spis varieret, spis grønlandsk.
1984_spis_varieret.jpg

1984

Spis varieret

Pålægget, der kom ind i Madpyramiden i 1982, er i 1984 nu fjernet igen, og ymeren er blevet til frugtyoghurt. I 1980'erne begynder danskerne for alvor at spise pasta, ris og cornflakes, som nu også findes i Madpyramiden. Margarine er blevet reduceret fra to stykker til et stykke, men mængden er den samme (2 spsk.), og der er kommet flere forskellige slags grøntsager end tidligere. Plakatens overskrift bruger nu også sloganet “Lev bedre hver dag,” hvilket også tegner de følgende madpyramider. Livskvalitet er altså nu også kommet med i kosten.

1984_ud_med_frugtyoghurten.jpg

1984

Ud med frugtyoghurten

Der udkommer to versioner af Madpyramiden i 1984, og det er usædvanligt. Det sker, fordi frugtyoghurten bliver erstattet af yoghurt naturel. FDB er blevet opmærksom på, at frugtyoghurt indeholder for meget sukker til at være med i pyramiden. Madpyramiden viser stadig sund mad til en rimelig pris. Bunden af Madpyramiden dækker 2/3 af dagens energibehov, og maden i bunden koster i 1984 cirka 10 kroner.
1985_lev_bedre.jpg

1985

Lev bedre

Samvirke udskriver i 1984 en konkurrence, hvor læserne kan udforme deres egen madpyramide. Der kom 570 plakatforslag. Den viste 3. præmie-plakat er skabt af grafikeren Søren Thaae. Dommerkomiteens formand, maleren og billedhuggeren Stig Brøgger udtaler: "Plakaten tiltrækker sig umiddelbart opmærksomheden ved sin præcise udnyttelse af forholdet mellem tekst og billede". 

1985_mere_fisk_mindre_rødt_kød.jpg

1985

Mere fisk - mindre rødt kød

I 1985 er der kommet fokus på, at fisk med de superumættede (omega-3) fedtsyrer er sunde. Torskerogn erstatter derfor noget af det røde kød i toppen af Madpyramiden. Anbefalingen er nu at spise mere fisk og mindre rødt kød. 

1985_lev_bedre_hver_dag.jpg

1985

Lev bedre hver dag

Plakaten udkommer som et samarbejde med Fødevarestyrelsen. Det fælles projekt mellem FDB og Fødevarestyrelsen i 1985 er henvendt til børn og unge i 9. og 10. klasse. Formålet er, at børn og unge skal spise sundere.
1987_madpengene_og_ernæringen.jpg

1987

Madpengene og ernæringen

Plakaten fra 1987 vil provokere og vise, at næsten halvdelen af vores madpenge går til varer, der for det meste ikke er særligt sunde. Samtidig skal vi finde to tredjedele af vores ernæringsbehov i pyramidens bund. De totredjedele koster i 1990'erne 10 kroner om dagen.
1988_verdens_bedste_slankekur.jpg

1988

Verdens bedste slankekur

Pyramideplanen bliver udviklet, fordi god form og slankekure er oppe i tiden. Bunden af pyramiden er lidt tyndere besat end i den almindelige Madpyramiden, mens midten er væsentligt større. Man skal spise cirka 400 gram grøntsager og cirka 300 gram frugt hver dag. Til pyramideplanen er der udviklet to kure. En hvor man kan tabe sig et halvt kilo om ugen, og en hvor man kan tabe sig et kilo om ugen.
2008_sådan_spiser_du_sundt.jpg

2008

Sådan spiser du sundt

I 2008 er bund og top blevet mindre og midten større. Tidligere skulle man spise alt fra bunden, mens man nu skal spise mest fra bunden. Der er kommet stor fokus på fuldkorn: Mere rugbrød, mindre hvedebrød, og spagetti er blevet til fuldkornspasta. Fedtstoffet er flyttet fra bunden til toppen, og er blevet flydende som olie. I toppen er tre stykker rødt kød reduceret til to, og to slags fisk er blevet til en.
2011_spis_sundt_med_madpyramiden.jpg

2011

Spis varieret med Madpyramiden

I Madpyramiden anno 2011 er der sket mange nye ting: Grøntsager er rykket ned i bunden; pasta, ris, fuldkornshvedebrød og mælkeprodukter er flyttet op i midten, mens vand er blevet en del af Madpyramidens bund. Madpyramiden har som noget nyt også fået et klimablik, for når man spiser efter madpyramiden, spiser man i langt de fleste tilfælde også klimavenligt.

Der er også kommet krydderurter med i bunden af Madpyramiden for at sætte fokus på betydningen af smag.

Læs mere om klima

111923_madpyramide_400x500_TO_430.png

2019

Særtryk af madpyramiden

I 2019 fik vi lavet et særtryk af madpyramiden. Særtrykket svarer til den nuværende madpyramiden (2011-udgaven), men udtrykket er i en retro- og samtidig modterne stil. Særtrykket er lavet i samarbejde med grafiker og illustrator Mads Berg.  

Læs mere om særtrykket