Den første danske Madpyramide blev lanceret af FDB, i dag Coop, i 1976, da man ville tage et ansvar for danskernes sundhed.
FDB tog udgangspunkt i den svenske model. Det er gennem årene blevet til en hel serie af Madpyramider. Når ernæringseksperternes viden om kostens betydning ændrede sig, blev der skabt en ny Madpyramide. Og i de senere år er der taget højde for fødevarernes betydning for klimaet. Madpyramiden bygger på Fødevarestyrelsens officielle kostråd, som du kan læse mere om her.
Tag på en tur gennem Madpyramidens, og dermed også de danske kostanbefalingers, historie med vores tidslinje fra 1976 til i dag.
Med princippet om ’mest fra bunden og mindst fra toppen’ har Madpyramiden i fem årtier hjulpet danskerne med at gøre kostrådene lettere at forstå.
I anledningen af Madpyramidens 50 års jubilæum udgiver Coop sammen med den danske kunstner HuskMitNavn en jubilæums plakat og undervisningsmateriale til grundskolen.
I 2019 fik Coop lavet et særtryk af Madpyramiden. Særtrykket svarer til Madpyramiden fra 2011, men udtrykket er i en retro- og samtidig moderne stil. Særtrykket blev lavet i samarbejde med grafiker og illustrator Mads Berg.
I Madpyramiden anno 2011 er der sket mange nye ting: Grøntsager er rykket ned i bunden; pasta, ris, fuldkornshvedebrød og mælkeprodukter er flyttet op i midten, mens vand er blevet en del af Madpyramidens bund. Der er også kommet krydderurter med i bunden af Madpyramiden for at sætte fokus på betydningen af smag.
Madpyramiden har som noget nyt også fået et klimablik, for når man spiser efter Madpyramiden, spiser man i langt de fleste tilfælde også klimavenligt.
I 2008 er bund og top blevet mindre og midten større. Tidligere skulle man spise alt fra bunden, mens man nu skal spise mest fra bunden. Der er kommet stor fokus på fuldkorn: Mere rugbrød, mindre hvedebrød, og spaghetti er blevet til fuldkornspasta. Fedtstoffet er flyttet fra bunden til toppen, og er blevet flydende som olie. I toppen er tre stykker rødt kød reduceret til to, og to slags fisk er blevet til en.
I 1985 er der kommet fokus på, at fisk med de superumættede (omega-3) fedtsyrer er sunde. Torskerogn erstatter derfor noget af det røde kød i toppen af Madpyramiden. Anbefalingen er nu at spise mere fisk og mindre rødt kød.
Samvirke udskriver i 1984 en konkurrence, hvor læserne kan udforme deres egen madpyramide. Der kom 570 plakatforslag. Den viste 3. præmie-plakat er skabt af grafikeren Søren Thaae. Dommerkomiteens formand, maleren og billedhuggeren Stig Brøgger udtaler: "Plakaten tiltrækker sig umiddelbart opmærksomheden ved sin præcise udnyttelse af forholdet mellem tekst og billede".
Pålægget, der kom ind i Madpyramiden i 1982, er i 1984 nu fjernet igen, og ymeren er blevet til frugtyoghurt. I 1980'erne begynder danskerne for alvor at spise pasta, ris og cornflakes, som nu også findes i Madpyramiden. Margarine er blevet reduceret fra to stykker til et stykke, men mængden er den samme (2 spsk.), og der er kommet flere forskellige slags grøntsager end tidligere. Plakatens overskrift bruger nu også sloganet “Lev bedre hver dag,” hvilket også tegner de følgende madpyramider. Livskvalitet er altså nu også kommet med i kosten.
I 1982 udgiver FDB igen Madpyramiden. I 1982 er der fokus på, at man skal vælge groft. To skiver lyst brød og en skive grovbrød er blevet til en skive lyst brød og to skiver grovbrød. I toppen af Madpyramiden er der som noget nyt et stykke kødpålæg. Pålægget er blevet tilføjet, fordi pålæg er en stor del af den danske madpakke.
"SUND MAD" udkommer som en efterfølger til Børnemadpyramiden. De sjove rim var lavet som klistermærker for eksempel: "Den brune fede sovs, som mætter og på sidebenet fast sig sætter", "Hvis bolsjer du spiser med vennerne, bli'r du tyk og får huller i tænderne".
I 1977 udskriver FDB en konkurrence til børn om at lave en madpyramide til børn i alderen 3-6 år. 329 børn deltog. Børnemadpyramiden indeholder mindre mængder af fødevarer i bunden end Madpyramiden for voksne. Børnepyramiden viser en sang, som synges på "I en kælder sort som kul" og "Højt fra træets grønne top". Der var også børnerim såsom: “Den brune fede sovs, som mætter, på sidebenet fast sig sætter.” Pyramiden er tegnet af Gerda Nystad.
Den første Madpyramide viser sund mad, man kan blive mæt af, og som afspejler dansk madkultur. Maden skal være til at betale for et almindeligt husholdningsbudget. Prisen på maden i bunden er i 1976 omkring 4 kroner. Madpyramiden blev lanceret som en praktisk vejledning i at sammensætte sin mad efter de dengang fem spiseråd: Spis varieret, spis mindre fedt, mindre sukker, mere groft og spis ikke for meget.
Madpyramiden er inspireret af en lignende model i Sverige, som det svenske Kooperative Förbundet udviklede i 1975. Det var dog ikke den første pyramide, da forbundets køkkenchef Anna-Britt Angsäter (se foto) allerede i 1960 lavede de første skitser. Hun og forbundet lavede kostanbefalinger til billig og sund basiskost efter ønske fra den svenske regering, da oliekrisen kradsede i 1970'erne.
2026: 50 år med Madpyramiden