Skip to the content

oksekød

Kendetegn

Oksekød kommer fra kvæg, der er mere end 9 måneder gamle. Det kan være kvier (køer der er 9-2 ½ år gamle), ungtyre (tyre der er 9-18 måneder gamle), stude (kastrerede tyre der er 1 ½ - 2 ½ år gamle), unge køer (2 ½ - 5 år gamle) og køer (over 5 år gamle). Oksekød kan både komme fra malkekvæg og kødkvæg. I Danmark spiser vi mest oksekød fra malkekvæg.

Anvendelse

Mørhed og smag afhænger af dyrets race, køn og alder. Jo ældre dyret er, jo mere sejt er kødet. Oksekød er mere mørkt end kalvekød og kan være mere sejt end kalvekød.

Opbevaring

Kød bør opbevares i køleskabet. Vakuumpakning og pakning i forseglet plastikbakke forlænger kødets holdbarhed. Vent derfor med at bryde emballagen til lige før brug. Kød egner sig godt til frysning. Kød med højt fedtindhold har kortere holdbarhed end magert kød. Kød i forseglet plastikbakke bør pakkes om inden frysning, da emballagen ikke egner sig til frysning.

Ernæring

Oksekød kan både være magert og fedt. Generelt indeholder kød forrest på dyret en del fedt, 10-25 gram fedt pr 100 gram, mens kød på den bagerste del af dyret er magert, 4-10 gram fedt pr 100 gram. Magret oksekød kan være udskæringer som mørbrad, culotte, cuvette, entrecote, filet, bøffer, carpaccio, tournedos, medaljoner, wokstrimler, schnitzler, T-bone steaks, bøf stroganoff, bankekød, roastbeef, gullasch, hakket kød og pålæg. Oksekød er en god kilde til protein, og indeholder blandt andet B-vitaminer og mineralerne kalium, fosfor, jern, zink og selen.

Aftensmad

Fennikelsalat og små vilde frikadeller

Pep den klassiske frikadelle op med kød af vildt. Det smager fantastisk.

Aftensmad

Kålsalat, løg med honning og hakkebøffer

Hakkebøf på en ny måde. Lad grøntsagerne fylde mest og lad kødet være tilbehør. Så får du et va...

Aftensmad

Fuldkornslasagne. Hertil tomatsalat

Lasagne med fuldkorn og masser af grøntsager. Her er opskriften på en sund og mættende klassike...