Skip to the content

rødkål

Anvendelse

Med sin lidenskabelige farve varmer den i mængden af vinterblege grøntsager og har vakt gensynsglæde på det tilbagevendende danske julebord i mere end 100 år. Rødkål har altid været beundret for sin dekorative farve og smager let bitter, når den er rå. Men rødkål optræder mest i sursøde forklædninger. For rødkål mister nemt sin kulør under tilberedningen, og kun syrlige ingredienser som frugt, eddike og vin kan få den til at bevare sin farve. I Danmark koger vi typisk rødkål med sukker, eddike og ribssaft og serverer rødkålen varm som tilbehør til traditionelt kød som frikadeller og flæskesteg. Afkølet er den også en klassiker på smørrebrød. Rødkål er sej i forhold til andre kål, men du kan sagtens spise den rå, hvis du snitter den fint. Lad den bidrage med sprødhed i en grov vintersalat f.eks. med en dressing af balsamico- eller rødvinseddike, olie og honning. Eller bland rå rødkål med olie-eddikedressing, appelsinfileter og valnødder som et forfriskende supplement til varm rødkål.

Opbevaring

Opbevar kål i en plastikpose eller anden tætsluttende beholder i køleskabet. Kål kan holde sig længe, helt op til 3 uger. Kål kan fryses, men skal først snittes og dernæst blancheres. Frys kål i en plastikpose. Brug den optøede kål i f.eks. gryderetter, supper eller wok.

Frokost

Fuldkornsbolle med kylling, rødkål og persilledressing

Fyld en fuldkornsbolle med en rest kylling, fintsnittet rødkål og en frisk dressing med persill...

Frokost

Salat med rødkål og kylling

En supernem salat. Skøn at nyde midt på dagen.

Mellemmåltid

Rødkålssalat

En grov rødkålssalat giver motion til både tænder og mave og mætter godt. Lav en stor portion o...