Skip to the content

kantarel

Kendetegn

Kantarellens hat er 3-6 centimeter bred og tragtformet. Friske kantareller har en æggeblommegul farve og dufter lidt af abrikos.

Anvendelse

Børst svampene rene med en blød pensel. Børst fra rodspids og ud. Dup kantarellerne med et stykke fugtigt køkkenrulle. De må ikke ligge i blød. Hvis du skyller svampene, sætter jorden sig fast i lamellerne og bliver sværere at få ud. Spis kantareller svitsede, ristede eller stuvede. Kantareller smager gode i supper, sovse og sammenkogte retter.

Opbevaring

Opbevar svampe i en papirspose eller anden luftgennemtrængelig beholder i køleskabet. Svampe kan fryses, men du skal først skære svampene i skiver eller grove stykker og blanchere dem i ca. 2 minutter. Frys svampene i en frysepose eller anden beholder. De frosne svampe kan holde sig op til 1 år i fryseren. Svampene ændre farve og tekstur ved frysning og er derfor bedst egnet i gryderetter eller lignende. Svampe kan også tørres i ovnen og gemmes i en lufttæt beholder i køkkenskabet.

Ernæring

Kantareller har et højt indhold af kostfibre, 5 gram pr 100 gram. Kantarellen har et højt indhold af A-vitaminet beta-caroten og indeholder mineralet kalium.

Sæson

Juli-oktober. Kantareller kan også fås tørrede.