Skip to the content

fennikel

Kendetegn

Hvid og blank med små grønne vifteblade på toppen.

Ernæring

Du finder fennikel nederst i madpyramiden sammen med grøntsagerne. Fennikel indeholder mest vand og har derfor et meget lavt energiindhold (meget få kalorier). Fennikel er en kilde til kostfibre, som gør din krop mæt og holder gang i din fordøjelse. Fennikel har et højt indhold af vitamin C og folat, som er en af B-vitaminerne. Vitaminerne styrker dit immunforsvar, røde blodceller, hud og DNA. Vær dog opmærksom på, at nogle af vitaminerne forsvinder ved tilberedning. Fennikel er også en kilde til mineralet kalium, som også styrker dit blodomløb og kan sænke dit blodtryk. Desuden kan fennikel bidrage til din indtagelse af mineralet fosfor, som ligeledes styrker dit blodomløb.

Anvendelse

Skær de korte stængler og de grønne stilke fra. Skyld fenniklen grundigt. Du kan spise fennikel rå, dampet eller kogt. Fennikel har en sødlig, let krydret smag af lakrids. De friske grønne blade på toppen af fenniklen, kan du bruge som dild.

Opbevaring

Opbevar fennikel indpakket i en plastikpose i køleskabet. Her kan den holde sig ca. 1 uge. Hvis fenniklen er med top skær da toppen af og opbevar den indpakket i en plastikpose på køl. Fennikel kan fryses, men skal først blancheres i ca. 4 minutter. Ved blanchering mister fenniklen sin sprødhed.

Sæson

Maj-november

Frokost

Salat med fennikel, parmaskinke og mandler

En lækker salat med grøntsager, nødder og fuldkorn er et sundt og mættende frokostmåltid.