Skip to the content

ananas

Anvendelse

Ananas er den bedst kendte tropefrugt og har altid fascineret mennesker med sit kunstfærdige udseende. Toppen ligner en kongekrone og kødet er fast, saftigt og sødt. Ikke underligt, at ananas kaldes frugternes konge. Brug ananas i alt, der trænger til eksotisk sødme. Frugtsalat, kager, smoothies, yoghurt, is, chutney og salater liver op af ananas. Asiatisk mad og ananas er uadskillelige. Brug ananas i wokretter med karry, ingefær, hvidløg, koksmælk og fisk eller kylling. Ananas er fast i kødet og holder også til grillen, f.eks. med rørsukker og ingefær.

Opbevaring

Ananas bør opbevares ved stuetemperatur indtil den er moden. Herefter kan frugten med fordel lægges i køleskabet for at forlænge holdbarheden. Du skal dog være opmærksom på at ananas kan få køleskader hvis den opbevares for koldt. Ananas kan fryses. Skær ananas i skiver eller tern og frys den i en frysepose eller anden tætlukkende beholder. Frossen ananas kan f.eks. kan bruges i smoothies.