Skip to the content

æble

Anvendelse

Duften af et nyplukket æble mellem hænderne og den sprøde lyd af et saftigt bid er sikre tegn på sensommer og efterår. Æble er den vigtigste frugt i mange landes køkkener, og der findes et æble til enhver varm ret eller dessert. Europæiske æbletræer indbyder nærmest til æblerov med over tusind forskellige sorter. Søde æbler er bedst at nyde rå, mens syrlige er de bedste madæbler. Brug æbler i klassiske retter som æbleflæsk eller i æblekage med makroner og flødeskum. Lad æbler sprede sødme i gryderetter med f.eks. karry, eller lad rå æblestykker give saft og sprødhed til salater.

Opbevaring

Æbler holder sig bedst i køleskab, hvor de har en holdbarhed på 1-3 uger. Ved stuetemperatur kan de holde 1-3 dage. Tag gerne frugter ud af køleskabet nogle timer inden de skal spises, da de har mindre smag, når de er kolde. Æbler ændrer konsistens ved frysning, bliver bløde og mister deres sprødhed. De er efter frysning velegnede til f.eks. mos, bagværk og smoothies. Man kan med fordel lave dem til mos inden de fryses. Holdbarheden af friske æbler afhænger af, hvor moden frugten er ved køb. Løse æbler har desuden længere holdbarhed end indpakkede æbler. Æbler udskiller, ligesom pærer, avocadoer og bananer, ethylen, som modner anden frugt. Du kan f.eks. modne en avocado, ved at lægge den ved siden af æbler. Husk samtidig, at du risikerer at få overmodne frugter ved at blande de forskellige frugter i en frugtskål.

Mellemmåltid

Knækbrød med peanutbutter og æble

Smør et stykke fuldkornsknækbrød med peanutbutter og læg tynde skiver æble på. Det giver en god...

Frokost

Linsesuppe med æble

Linser er en bælgfrugt. Spis ofte bælgfrugter, for de har et højt indhold af protein, fibre, vi...

Frokost

Råkost på æbler og gulerødder med ristede hasselnødder og hytteost

En grov råkostsalat til frokost smager friskt og stiller sulten. Bland hytteost og ristede hass...