Skip to the content

røde linser

Kendetegn

Har en bleg til mørkrød skal, mens frøet er rødt. Kaldes også persiske linser.

Anvendelse

Skyl altid linser grundigt, inden du skal bruge dem. Linser skal du ikke sætte i blød, før du koger dem. Kog hele linser i cirka 20 minutter. Røde linser er gode i sammenkogte retter, salater, supper, postejer og puréer. Linser kan du også bruge til kylling eller lam i stedet for ris, pasta eller kartofler. Sørg for mange grøntsager og krydderier, så smager linserne ekstra godt.

Opbevaring

Linser bør opbevares tørt og mørkt, f.eks. i en tætsluttende beholder eller pose i dit køkkenskab. Opbevar aldrig bønner, linser og ærter i direkte sollys. Efter kogning og tilberedning bør linserne opbevares på køl. Her kan de holde sig i ca. 4 dage. Kogte røde linser kan også fryses.

Ernæring

Linser har et højt indhold af protein og kostfibre. De indeholder B-vitaminer, og mineralerne kalium, fosfor, jern og zink.