Skip to the content

limabønner

Kendetegn

Store, flade, lyse bønner med en cremet konsistens. Limabønner bliver også kaldt for Butter beans.  Bønnerne har en mild, rund og sødlig smag.

Anvendelse

Sæt bønnerne i blød i minimum 10-12 timer. Herefter skal du koge dem i nyt, frisk vand i cirka 45-60 minutter.  Brug limabønner til salater, sammenkogte retter og supper.

Opbevaring

Limabønner bør opbevares tørt og mørkt, f.eks. i en tætsluttende beholder eller pose i dit køkkenskab. Opbevar aldrig bønner, linser og ærter i direkte sollys. Efter kogning og tilberedning bør limabønner opbevares på køl. Her kan de holde sig i ca. 4 dage. Kogte limabønner kan også fryses. Kog gerne en stor portion og frys dem ned i mindre portioner.