Skip to the content

CO2-termometeret

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kilo CO2-ækvivalenter pr. kilo produkt. Kilde: Mogensen et. al. 2009

Hvad viser CO2-termometeret?

CO2-termometeret viser, hvor meget nogle forskellige udvalgte madvarer belaster klimaet.

  • Grøntsager fra friland, frugt, rugbrød og pasta belaster klimaet mindst.

  • Grøntsager fra drivhuse og kød fra svin, fugl og fisk belaster klimaet mere end grøntsager og er derfor i det gule spekter af termometeret.

  • Danske tomater belaster næsten altid klimaet mere end spanske tomater, selvom de spanske tomater er transporteret 3000 kilometer i lastbil til Danmark. De danske tomater er ofte dyrket i drivhuse, som kræver store mængder energi at varme op. Spanske tomater er oftere dyrket på friland og har derfor udnyttet solens lys.

  • Mælkeprodukter udleder forskellige mængder CO2 – alt efter hvor meget produktet er forarbejdet. For eksempel udleder mælk cirka 1,2 kilo CO2 pr. kilo produkt, hytteost udleder cirka 5,8 CO2 pr. kilo produkt, og skæreost udleder 11,3 kilo CO2 pr. kilo produkt.

  • Ris udleder meget CO2. Ris vokser i sumpede områder, hvor der bliver frigivet meget lattergas. Lattergas er en anden form for drivhusgas, der faktisk er værre for klimaet end CO2.

  • Animalske føde- og drikkevarer som rødt kød, ost og andre mælkeprodukter er noget af det, der belaster klimaet mest. Især kød fra drøvtyggende dyr belaster klimaet særlig meget, for drøvtyggere udvikler metan og lattergas, som svarer til 1/5 af verdens samlede udledning af drivhusgasser. 
  • Oksekød belaster klimaet 5 gange mere svinekød eller kylling – og 25-50 gange så meget som kartofler, gulerødder, majs og havregryn. Danskerne er et af de mest kødspisende folkefærd i verden, derfor kan vi gøre en stor forskel for klimaet, hvis vi spiser mindre kød og færre mælkeprodukter.