Svinekød

Kendetegn

Svinekød kommer fra svin, der er cirka 5-6 måneder gamle. Pattegrise er cirka 3 uger gamle og vejer 6-8 kilo. Kvaliteten af svinekød, blandt andet i forhold til smag, fedtindhold og mørhed, kan afhænge af hvordan svinet er opdrættet og slagtet.

Anvendelse

Svinekød kan både være fedt og magert. Magre udskæringer af svinet er for eksempel mørbrad, svinekam og skinke. Af skinken kan man skære blandt andet skinkeculotte, filet royale, sautéskiver, skinkebites, skinkemignon, schnitzler, tern, strimler, skinkesteg, hakket kød og pålæg. Af fileten kan man blandt andet få koteletter, sautéskiver og medaljoner. Fileten kan også bruges til pålæg som hamburgerryg, røget filet og kamsteg. Svinekæber er også magre. De skal tilberedes i lang tid, fordi de indeholder meget bindevæv.

Opbevaring

Læg kødet i køleskabet, det holder sig bedst ved temperaturer på under 5 grader. Brug hakket kød samme dag som det er købt. Magert svinekød kan holde sig i fryseren i op til 6 måneder. Hakket kød kan dog kun holde sig i cirka 3 måneder.

Ernæring

Svinekød er en god kilde til protein og indeholder blandt andet B-vitaminer og mineralerne kalium, fosfor, jern, zink og selen.

Opskrifter med Svinekød

viewer loading recipies, please wait...