Skip to the content

skyr

Kendetegn

Skyr er et syrnet mejeriprodukt.  Islændingene har lavet skyr siden vikingetiden. Skyr laves med den islandske metode.

Ernæring

Du finder skyr i midten af madpyramiden sammen med mejeriprodukterne. Skyr har et højt indhold af protein, som er byggesten til dine muskler og væv, og som gør din krop mæt. Skyr er magert, dvs. det indeholder ikke ret meget fedt. Skyr er en kilde til flere af B-vitaminerne, som hjælper din krop med at omdanne måltidet til energi. Samtidig er skyr en god kilde til mineralerne kalk, kalium og fosfor, som styrker dine knogler og dit blodomløb. Proteinindholdet i skyr er højere end i andre typer yoghurt, og indholdet af fedt og sukker er lavere. Derfor er skyr et sundt alternativ til yoghurter og hjemmelavede creme fraiche-dressinger. Vælg helst en skyr uden tilsat smag, fordi de indeholder mindre sukker end varianter med smag.

Anvendelse

Skyr er fast på samme måde som græsk yoghurt. Brug for eksempel skyr til morgenmad eller et mellemmåltid med lidt mysli, frisk eller tørret frugt. Skyr er også god til dressinger og dips. Smagen er frisk og syrlig.

Opbevaring

Skyr bør opbevares på køl hvor det kan holde sig i ca. 14 dage. Efter åbning kan skyr holde sig 5-6 dage. Skyr er ikke egnet til frysning da det ændre produktets konsistent.

Mellemmåltid

Havre-mandelkage med creme

Hyg dig med en lækker hjemmebagt kage med havregryn og marcipan. Server med en creme af kvark o...

Morgenmad

Skyr med mysli

Et magert surmælksprodukt og en god mysli med masser af fuldkorn og smag - sådan får du energi ...