Sødskærm

Kendetegn

Sødskærm bliver også kaldt for spansk kørvel. Den dufter af anis og kan vokse vildt i naturen. Hvis du er i tvivl om det er den rigtige plante du har fat i, kan du gnide et blad eller en stængel mellem fingrene. Hvis det dufter af ”Kongen af Danmark” og dermed anis, er det en sødskærm.

Anvendelse

Skyl planten grundigt. Du kan både spise bladene og stænglerne. Brug sødskærm til for eksempel frugtsupper, som grønt drys på smørrebrød og varme retter og som krydderi i marmelader. Sødskærm smager af anis. Det er de nye, friske blade der smager bedst.

Opbevaring

Opbevar sødskærm køligt i køleskabets grønsagsskuffe. Sødskærm kan holde sig et par dage.

Sæson

Forår og sommer