Skip to the content

majroe

Kendetegn

Majroe vokser delvist over jorden. Den nederste del er hvid, mens den øverste del er pink, rødlig eller lettere grøn, alt efter hvor sollyset har ramt. Selve kødet er helt hvidt. Majroen er bedst når den har en diameter på 3-4 centimeter og har en tynd skræl. Store majroer bliver bitre.

Ernæring

Du finder majroe nederst i madpyramiden sammen med grøntsagerne. Majroe indeholder med vand, og har derfor et meget lavt energiindhold (meget få kalorier), og er samtidig en god kilde til kostfibre, som gør din krop mæt, og holder gang i din fordøjelse. Majroe har et højt indhold af vitamin C, som styrker dit immunforsvar, og mineralet kalium, som styrker dit blodomløb og kan sænke dit blodtryk. Vær dog opmærksom på, at nogle af vitaminerne forsvinder ved tilberedning. Desuden kan majroe bidrage til din indtagelse af folat, kalk og fosfor, som tilsammen styrker dine knogler, blodomløb, røde blodceller, immunforsvar, hud og DNA.

Anvendelse

Fjern blade og rodspids, skyl roen og skræl den eventuelt. Du kan spise knolden rå, kogt eller bagt. Bladene kan du spise dampet.

Opbevaring

Majroer opbevares bedst i en plastikpose i køleskab. Her kan de holde sig i ca. 1-3 uger. Majroer kan fryses, men skal først blancheres i ca. 2-4 minutter.

Sæson

Maj-november