Kalkun

Kendetegn

Du kan købe både hele og parterede kalkuner, for eksempel i bryst og i lår. Kalkuner er bedst når de er 7-8 måneder gamle og vejer 4000-5000 gram. Du kan også få minikalkuner, de vejer 2000-2500 gram.

Anvendelse

Minikalkun kan du for eksempel spise helstegt. Du kan også spise de store kalkuner helstegt, eller du kan partere dem i bryst og lår. Kalkunlår bliver ofte til kalkunbacon, pålæg eller hakket kød. Kalkunbryst kan skæres i schnitzler, strimler og medaljoner. Brystet kan også spises helstegt. Kalkuncuvette bliver lavet af kalkunens overlår. Cuvetten kan du stege i ovnen eller på grillen. Overlåret er mere saftigt end brystet, og mindre senet end låret. Kalkunkød ligner kyllingekød, men har en lidt anderledes smag, der er meget mild.

Opbevaring

Læg den i køleskabet, den holder sig bedst ved temperaturer på under 5 grader. Brug hakket kød samme dag som det er købt. Kalkun kan fryses ned i op til 8-10 måneder.

Ernæring

Kalkunkød er meget magert. Kød uden skind indeholder 3,5 gram pr 100 gram, mens kød med skind indeholder 5 gram fedt pr 100 gram. Kødet på lårene er lidt federe end kødet på brystet. Hakket kalkunkød indeholder 6,6 gram fedt pr 100 gram. Kalkun indeholder blandt andet B-vitaminer og mineralerne kalium, fosfor, selen og zink.

Opskrifter med kalkun

viewer loading recipies, please wait...