Skip to the content

Spis mindre fra midten

Du bør spise mindre fra midten af Madpyramiden sammenlignet med bunden, men mere fra midten end fra toppen. Læs hvorfor længere nede på siden, eller læs om de forskellige råvarer i midten af pyramiden.

Hvorfor skal jeg spise mindre fra midten?

Madpyramiden er opbygget, så den både følger De officielle Kostråd og samtidig tager hensyn til klimaet.

Når du spiser efter Madpyramiden, får du altså både dækket din krops behov for de mange forskellige næringsstoffer, samtidig med at du spiser mere klimavenligt.

De fødevarer, du finder i midten af pyramiden, er de fødevarer, som din krop har godt af at få, men som ikke skal fylde størstedelen af din kost.

Fx indeholder frugt masser af vitaminer og mineraler, men samtidig også en del frugtsukker.

Et andet eksempel er nødder, som indeholder en masse sunde fedtsyrer, og derfor også giver din krop rigtig mange kalorier.

Maden i midten af pyramiden belaster klimaet mere end fødevarerne i bunden af pyramiden, men mindre end fødevarerne i toppen.