E-vitamin
Hvorfor er det vigtigt at få E-vitamin?
Din krop bruger E-vitamin i immunforsvaret, i nervesystemet, i dine celler, i dit blod og i dit immunforsvar.
E-vitamin er et fedtopløseligt vitamin. Det vil sige, at det bliver opløst i fedt og i fede fødevarer.
Hvad skal jeg spise for at få E-vitamin?
E-vitamin finder du primært i mad med fedt i. Du kan godt få små mængder E-vitamin fra enkelte frugter, bær og grøntsager, men der er mest E-vitamin i fx:
- planteolier
- nødder
- mandler
- frø og kerner
- torskelever
- æggeblomme
- fuldkorn
- fede mælkeprodukter
- torskerogn
................................................................................................................................................................................................
Kan jeg få for lidt E-vitamin?
Ja, du kan godt få for lidt E-vitamin.
E-vitamin-mangel er dog meget sjældent hos raske danskere.
Problemet opstår næsten udelukkende, hvis du har svære sygdomme i dine tarme, lever eller i din bugspytkirtel.
Symptomer på mangel på E-vitamin:
- balanceforstyrrelser
- gangbesvær
- synsforstyrrelser
- muskeltræthed
Kan jeg få for meget E-vitamin?
Ja, du kan godt få for meget E-vitamin. Men generelt kan du ikke spise dig til skadelige mængder E-vitamin gennem helt almindelig mad.
De forgiftninger, man primært ser, skyldes alt for store mængder kosttilskud.
Overdosering af E-vitamin kan virke blodfortyndende og giver risiko for hjerneblødning, infektioner og hjertesvigt.
I den mere milde ende kan symptomerne være hovedpine, træthed og mavesmerter.
Tag aldrig større doser tilskud end den daglige anbefalede mængde, medmindre det er ordineret af en læge.
................................................................................................................................................................................................