B1

B1-vitamin bliver også kaldt for thiamin.

Hvad er B1-vitamin godt for?
B1-vitamin er vigtigt for, at din krop kan omdanne kulhydrater til druesukker. Når druesukker bliver
forbrændt i kroppen, bliver der skabt energi til blandt andet hjerte, hjerne og muskler.
Vitaminet er også vigtigt for at nerverne kan sende signaler til hinanden.

Hvad skal jeg spise for at få B1-vitamin?
Du kan få B1-vitamin fra mange fødevarer, undtagen fedtstoffer og sukker. Fødevarer som magert svinekød, torskerogn, fuldkornsprodukter, nødder og havregryn er gode kilder til B1-vitamin.

Kan jeg få for lidt B1-vitamin?
Mangel på B1-vitamin er meget sjældent i Danmark.

Kan jeg få for meget B1-vitamin?
B1-vitamin er vandopløseligt. Det kan altså opløses i vand. Hvis vitaminet bliver taget i store doser som tilskud, bliver det udskilt fra kroppen gennem urinen. Derfor er forgiftning af B1-vitamin sjældent.