bladselleri

Du finder bladselleri nederst i madpyramiden sammen med grøntsagerne. Bladselleri indeholder mest vand og har derfor et meget lavt energiindhold (meget få kalorier). Bladselleri er en kilde til kostfibre, som gør din krop mæt og holder gang i din fordøjelse. Bladselleri har et højt indhold af vitamin C og folat, som er en af B-vitaminerne. Vitaminerne i bladselleri styrker dit immunforsvar, røde blodceller, din hud og dit DNA. Bladselleri er en god kilde mineralet kalium, som styrker dit blodomløb og kan sænke dit blodtryk. Bladselleri kan desuden bidrage til din indtagelse af kalk, fosfor og magnesium, som styrker dine knogler og dit blodomløb, kan afhjælper kramper i musklerne og hjælper din krop med at optage kalk.

Bladselleri smager kraftigt og krydret på en lidt prikkende måde. For 100 år siden kendte vi den slet ikke. Først da vi begyndte at spise »moderne« kalkun med waldorfsalat og fandt ud af at dyppe selleristænger i dip ligesom amerikanerne, blev den lange grøntsag hvermandseje. Tynde skiver bladselleri er gode til at hanke op i en flad spaghettiret og giver suppen smag. Den er sprød og frisk i næsten alle salater - både stilk og blade smager godt. Bladselleri har fra gammel tid været brugt som medicinsk urt, den skulle virke godt på fordøjelsen, og dens stærke aroma havde ry for at være et virksomt elskovsmiddel. Bladselleri indeholder B-og C-vitamin og mineralerne kalium, kalcium, fosfor og magnesium.

Opbevar bladselleri indpakket i en plastikpose i køleskabet. Så kan den holde sig ca. 7 dage. Bladselleri mister sprødheden med tiden, men ved at lægge bladselleri i isvand kan du få sprødheden tilbage. Bladselleri kan fryses, men skal først blancheres i ca. 2 minutter. Den mister sin sprødhed ved blanchering.