Batat

Kendetegn

Batat er en aflang knoldrod. Batat kan være rød eller gul. Nogle kalder den sød kartoffel eller sweet potato, fordi den indeholder 6-8 gram sukker pr 100 gram.

Anvendelse

Du kan spise batat kogt, stegt eller bagt. Du kan også bruge den i gryderetter. Batat smager sødt og nøddeagtigt.

Opbevaring

Batat skal ikke i køleskab. Den holder bedst, når temperaturen er på 8-10 grader. Batat kan holde 7-10 dage.

Ernæring

Batat har et kostfiberindhold på 2,7 gram pr 100 gram. Den er dermed en grov og ikke en fin grøntsag. Batat har et højt indhold af A-vitamin, beta-caroten og mineralet kalium.

Sæson

Butikker køber den fra andre lande hele året, men den er ikke almindelig i butikkerne.

Opskrifter med batat

viewer loading recipies, please wait...